Fuez Digital

Handelsbetingelser - Fuez Digital

1. Ydelsernes omfang

Fuez Digital leverer specialistydelser inden for e-commerce, herunder men ikke begrænset til:

  • Betalt annoncering (PPC): Strategi, eksekvering og optimering på platforme som Google Ads, Meta (Facebook/Instagram), TikTok og LinkedIn.

  • Konverteringsoptimering (CRO): Analyse og optimering af kunderejsen og webshoppens performance.

  • E-mail Marketing: Opsætning af flows og kampagner.

  • Strategisk rådgivning: Forretningsudvikling og vækstplanlægning for webshops.

 

2. Samarbejde og kundens forpligtelser

For at sikre optimale resultater forpligter kunden sig til at give Fuez Digital de nødvendige adgange til relevante systemer (Business Managers, Google Analytics, Shopify-backend osv.). Kunden bærer ansvaret for, at de leverede informationer og materialer er i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder markedsføringsloven.

 

3. Annonceforbrug og tredjepartsbetaling

Ved ydelser vedrørende betalt annoncering afregnes annonceforbruget altid direkte mellem kunden og den pågældende platform (f.eks. Meta eller Google). Fuez Digital har intet økonomisk mellemværende med disse platforme og kan ikke holdes ansvarlig for faktureringsfejl hos tredjepart.

 

4. Forbehold for resultater og algoritmeændringer

E-commerce er præget af konstante tekniske ændringer. Fuez Digital kan ikke garantere specifikke ROAS-niveauer (Return on Ad Spend), omsætningstal eller konverteringsrater. Resultater påvirkes af eksterne faktorer såsom:

  • Sæsonudsving og markedstendenser.

  • Ændringer i tredjeparts-algoritmer eller privatlivspolitikker (f.eks. iOS-opdateringer).

  • Kundens produktudvalg, prissætning og lagerstatus.

 

5. Immaterielle rettigheder

Alt materiale produceret i forbindelse med samarbejdet (annoncekopier, strategiplaner, grafisk materiale) tilhører som udgangspunkt kunden efter fuld betaling, medmindre andet er aftalt. Fuez Digital forbeholder sig dog retten til at bruge anonymiserede data og resultater som cases i egen markedsføring. Ønskes en given case at udgives med reference til kunden, vil dette drøftes med kunden direkte inden produktion af en sådan case.

 

6. Ansvar og begrænsninger

Fuez Digital er aldrig ansvarlig for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab. Ansvaret er under alle omstændigheder begrænset til det samlede honorar, som kunden har betalt for den specifikke opgave inden for de seneste 3 måneder.

 

7. Opsigelse og binding

Medmindre andet er skriftligt aftalt i en specifik kontrakt, kan løbende aftaler opsiges med et varsel på løbende måned plus 30 dage.